| Flere

Løn eller godtgørelse

Det er vigtigt at skelne mellem om man giver sine instruktører løn eller godtgørelse

Foreningsrådgivning

Få svar på dine spørgsmål om bestyrelsesarbejde, foreningsjura, fritidspolitik og forsikring og få inspiration til lederrekruttering og forældresamarbejde.
Se flere spørgsmål og svar

En kasserer søger råd i Foreningsrådgivningen. Han skriver:

For at udbrede kendskabet til vores sport, som er ny, og for at tjene lidt penge til foreningen, holder vi workshops, hvor vi ofte er to instruktører af sted. Vi har indtil nu lagt en vis del af indtægterne i foreningskassen, og udbetalt overskuddet til de skiftende instruktører som "løn" i form af forskellige godtgørelser, da beløbene har været forholdsvis små.
Vi forventer en stigning i antallet af og prisen for disse workshops, og vil gerne være sikre på at vi gør tingene rigtigt og lovligt. Hvad vil I råde os til at gøre? Kan vi udbetale løn uden at have nogen ansatte, eller skal vi kalde det noget andet?
Er det overhovedet lovligt at udbetale godtgørelser, når det i virkeligheden er "løn" for et stykke arbejde, der ellers er frivilligt?

Bjarne Nissen, regnskabschef i DGI, svarer:

Det er vigtigt, at skelne mellem om man giver sine instruktører løn eller giver dem en skattefri godtgørelse som frivillig ulønnet.

Hvis man udbetaler løn skal der indeholdes a-skat og am-bidrag og der skal ske månedlig indberetning til SKAT via e-indkomst (det kan du læse mere om på www.skat.dk/eindkosmt).
Hvis man derimod arbejder som frivillig ulønnet medhjælper/træner/instruktør kan man årligt modtage en skattefri godtgørelse på 1.650 kr. for køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj, 2.000 kr. til telefon og internet og 1.200 kr. administration. Beløbene skal dække omkostninger man som frivillig afholder på vegne af foreningen og satserne må ikke overskrides.

Desuden kan man yde dækning for kørsel i egen bil, når der køres for foreningen. Der kan ydes en godtgørelse i 2011 på 3,67 kr. pr. km.

Af Bjarne Nissen

Ejer: Kommunikationsafdelingen




Husk børneattestenLet arbejdet i foreningen - gå online